(+45) 31 48 48 71

Kærvej 20, 6400 Sønderborg, DK

The Soulful Singer

Professionel sanger og guitarist

 
 

Om mig

– Professionel sanger og musiker med base i Sønderborg

Jeg hedder Jesper Westergaard, og jeg er konservatorieuddannet guitarist og sanger med mangeårig erfaring i at levere stemningsfuld musik til livets særlige anledninger. 


De sidste 15 år har jeg optrådt på alt lige fra de små til de helt store scener i ind- og udland, spillet på radio og tv, på restauranter, cafeer og hoteller samt til bryllupper, begravelser, fødselsdage, havefester og firmaarrangementer. 


Jeg har således stor erfaring med at indstille mig på mine kunders ønsker og behov og leverer med udgangspunkt heri en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. 


Jeg elsker god musik, og jeg elsker at levere en god sang med indlevelse og sjæl, så den rører noget i mit publikum. Det gør jeg uanset om jeg er hyret som sanger til et bryllup eller en begravelse, hvor alle øjne hviler på mig, eller når jeg holder mig mere i baggrunden og spiller stemningsfuld baggrundsmusik til en reception eller under maden. 


Min stil kan bedst beskrives som akustisk feel-good musik – afdæmpet musik på akustisk guitar med en varm, tilbagelænet vokal. Mit repertoire er stort og spænder fra gamle pop, rock og soul klassikere og hen over jazz og klassisk musik med både instrumental- og vokalnumre. Optræder jeg som musikalsk indslag, tilbyder jeg også at lære et bestemt sangønske og spiller dette i en unik version til lejligheden. 

Jeg optræder på professionelt udstyr og er altid klædt til lejligheden. Normalt spiller jeg på et mobilt Bose anlæg, der kører på batteri og kan tages med overalt. 

Jeg glæder mig til at tage en snak om dine ønsker og visioner omkring musikken til dit kommende arrangement. 

 
 

Priser

Vejledende priser inkl. kørsel 45 min fra Sønderborg

Musikalsk indslag
(1-3 sange)

Er du på udkig efter en sanger til under vielsen i kirken, til en begravelse, i forbindelse med en tale eller som musikalsk indslag til festen. Du vælger programmet, jeg synger. Priser fra 1800 kr. for indslag fra mit repertoire og fra 2300 kr. for indslag inkl. ét sangønske uden for mit repertoire.

Receptionsmusik

(1-2 timer)

Ønsker du at give bryllupsreceptionen det visse ekstra? Eller har du behov for stilfuld musik til et virksomhedsevent, til en messe eller lignende? Jeg har et stort repertoire af romantiske og stemningsfulde sange, der skaber det perfekte lydtæppe. Priser fra 2500 kr.

Hyggemusik
(2-3 timer)

Har du inviteret til fødselsdag, jubilæum, havefest eller lignende, og ønsker du lækker akustisk musik til at skabe den perfekte ramme om arrangementet? Lad os tage en snak om dine ønsker. Priser fra 3500 kr.

Dinnermusik
(4 timer)

Skal du holde en fin middag og ønsker du ægte musik frem for suppe-steg-og-is til at skabe den perfekte stemning? Jeg kan hyres til at spille afdæmpet baggrundsmusik under maden. Her spiller jeg typisk en blanding af vokal og instrumentalnumre på spansk guitar. Priser fra 5000 kr.

 

Booking og forespørgsler

Du er altid velkommen til at ringe på 31 48 48 71 eller sende mig en uforpligtende forespørgsel via formularen.